Æblemostning

Årets æblemostning er afsluttet


- vi tager ikke imod flere æbler i år

TAK FOR EN SKØN ÆBLESÆSON


Når du leverer æbler til os, skal de være pæne, rene, uden råd, ørentvistangreb eller andre skader. Det må ikke være nedfaldsæbler. Du må godt ryste æblerne af træet og samle op med det samme - og levere straks til os. Æbler der høstes på denne måde har markant kortere holdbarhed og skal derfor mostes hurtigt.

Vi håndvasker og håndsorterer alle æbler inden presning. Alle dårlige æbler frasorteres og smides ud, da de forringer mostens kvalitet. 

Der går cirka en uge fra indlevering til du kan afhente din most. Vi sender en sms, når din most er klar.

Prisliste

60 kroner

pr. 3 liter æblemost

30-100 kilo æbler


Du kommer med mindst 30 kilo æbler og vi sørger for at dine æbler altid er med i den æblemost du køber tilbage, blandet med andres æbler.


Du kan købe æblemost svarende til det antal kilo du har indleveret - fratrukket emballagevægt og frasortering. Regn med, at 30 kilo æbler giver cirka 12-15 liter most (4-5 poser pasteuriseret æblemost).

55 kroner

pr. 3 liter æblemost

Mere end 100 kilo æbler


Du kommer med mindst 100 kilo æbler og vi sørger for at den most du køber tilbage kun består af de æbler du har indleveret.


Du kan købe æblemost svarende til det antal kilo du har indleveret - fratrukket emballagevægt og frasortering. Regn med, at 100 kilo æbler giver cirka 45-50 liter most (15-17 poser pasteuriseret æblemost).

Det med småt...


1. Du kommer med æbler til os:

Vi moster æblerne for dig og du kan købe din æblemost i 3 liter ståpose for 60 kroner pr. stk. Mosten er pasteuriseret og kan holde sig uåbnet i mindst 12 måneder. Åbnet 40 dage i køleskab.

Kommer du med mindst 30 kilo æbler, er dine æbler altid med i den most du køber, blandet med andres æbler. Under 30 kilo kan vi ikke garantere, at dine egne æbler er med i mosten du køber. Du kan købe most svarende til den mængde æbler du kommer med. 30 kilo æbler giver cirka 4-5 poser æblemost.

Leverer du over 100 kilo æbler, så vil det altid være dine egne æbler som er i mosten. Du skal betale 55 kroner pr. 3 liter ståpose, hvor du kan få dit eget navn står på forsiden af posen. F.eks. "Æblemost fra sommerhuset".

100 kilo æbler giver cirka 15-17 poser æblemost.

Når du leverer æbler til os, skal de være pæne, rene, uden råd, ørentvistangreb eller andre skader. Det må ikke være nedfaldsæbler. Du må godt ryste æblerne af træet og samle op med det samme - og levere straks til os. Æbler der høstes på denne måde har markant kortere holdbarhed og skal derfor mostes hurtigt.

Vi håndvasker og håndsorterer alle æbler inden presning. Alle dårlige æbler frasorteres og smides ud, da de forringer mostens kvalitet.

Leverer du æbler, som kræver et stort sorteringsarbejde og/eller rengøringsarbejde, vil der blive tillagt et gebyr svarende til den tid vi skal bruge på at klargøre æblerne til mostning. Det sker heldigvis sjældent, at vi får så dårlige æbler, at det er nødvendigt at opkræve gebyret.


2. Vi kan også bytte:

Kommer du med mindst 30 kilo æbler, kan du efter presning afhente 1 pose æblemost uden at betale for det. Hver 30 kilo udløser 1 pose æblemost.


3. Vi kan også afhente hos dig (kun 10 km i omkreds af 4262 Sandved):

Vi kommer gerne ud og henter æbler hos dig. Der skal være mindst 50 kilo æbler (svarer til cirka 5 indkøbsposer i mængde).

Vi plukker og høster gerne selv æblerne, og har du mulighed for at græsset under træet er ryddet og klippet inden vi kommer, så vil det være en stor hjælp.

Når vi henter æbler i lokalområdets private haver, hjælper vi ofte folk af med et irriterende "æbleproblem" da de slipper for at køre de nedfaldne, og med tiden rådne æbler, i komposten eller til genbrugspladsen. Vi ser rigtig mange gode æbler gå til spilde og dem vil vi meget gerne lave most af istedet.


Da der ligger et stort arbejde og en del kørsel i at afhente æbler, så kan vi kun tilbyde rabat på vores æblemost som tak for æblerne. Vi tager 125 kroner for 3 liter æblemost i gårdbutikken. Som æbleven af Tornemark Plantage, kan du købe mosten til 95 kroner pr. stk.


Ind imellem kommer vi til haver, med mange æbletræer og dermed mange æbler til os i samme afhentning - ofte flere hundrede kilo. I disse tilfælde, kvitterer vi altid med mindst et par poser æblemost til gratis afhentning hos os i gårdbutikken.


Skriv en mail på info@tornemark.vin for at lave en aftale med os. Enten hvornår du forventer at levere

æbler og cirka mængde - eller en adresse, hvis vi skal afhente hos dig. Forvent lidt svartid, da vi modtager en del henvendelser.


Vi glæder os til at møde dig og dine æbler - og til endnu en skøn æblesæson.

Vil du hjælpe os?

Bliv frivillig på Tornemark Plantage - det er hyggeligt og alle kan være med